Historie
I over 100 år har DSB ejet centrale arealer i Aarhus, der har tjent som drifts- og serviceområder til jernbanen. Oprindeligt lå områderne udenfor byen for at undgå støj og støv, men over tid er de blevet omfavnet af byens vækst
Oprindeligt blev jernbanens værksteds- og forsyningsområder placeret udenfor byen, så man undgik at genere indre by med støj og støv. Siden da er byen vokset voldsomt, og i dag omfavner byen de gamle yderområder, så de tidligere jernbanearealer nu ligger centralt placeret midt i Aarhus. Men tiderne skifter, og det er tid til forandring – og med den forandring kommer nye muligheder for brugen af disse bynære og centrale arealer.
Med moderniseringen og elektrificeringen af jernbanen og indkøb af nye elektriske IC5-tog flytter de gamle værksteder udenfor byen igen. I 2030 forventer vi at lukke værkstedsområderne på Sonnesgade og Augustenborggade og flytter funktionerne til Logistikparken i Årslev i takt med udfasningen af de gamle IC3- og IC4-tog.
Det giver mulighed for at bruge de gamle værksteder til noget nyt og begynde en ny historie.
1921 - Jernbanen rykker tættere på byen
1920’erne var et stort og spændende årti for jernbaneaktiviteterne i Aarhus. Stigende godsmængder i slutningen af 1800-tallet betød, at den daværende banegrav var både for smal og uden optimale muligheder for udvidelse. Derfor blev godsbanen i 1920’erne flyttet ind i bymidten, side om side med borgerne. Her ses konstruktionen af en beskyttelsesvæg ved Valdemarsgade.
Billede: Dansk Jernbanemuseum.
1938 - Jernbanens pompøse portal til Aarhus
Siden 1938 har Ringgadebroen spændt over jernbanen mellem Vestre Ringgade og Søndre Ringgade. Broen forbinder den sydlige og nordlige del af Aarhus og er en central del af Aarhus’ infrastruktur. Under indvielsen kaldte borgmester H.P. Christensen broen for en ”…pompøs portal for jernbaneindkørslen til Aarhus…”. Og det kommer den til at være i mange år endnu.
Billedet her er fra 1939, et år efter broens indvielse.
Billede: Dansk Jernbanemuseum.
1946 - Værkstedet ved Augustenborggade
Det er ikke en overdrivelse at sige, at DSB altid har haft værkstedsdrift ved Augustenborggade. Lige siden jernbanens begyndelse i Danmark, har der ligget et værksted på Langenæs – først til damplokomotiver og siden til diesel- og elektriske tog. Her ses området og de omkringliggende havelodder fra oven mellem 1946 og 1969.
Billede: Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
1956 - Stålfloden gennem byen
Som så mange byer vokser Aarhus både hurtigt og meget hen over årene – og igennem den ligger jernbanen som en stor flod. Værkstedet på Sonnesgade omsluttes med tiden næsten helt af byen, side om side med beboelse og kulturinstitutioner. DSB begynder i 1950’erne at udfase damplokomotiverne og indfører i 1954 det første diesellokomotiv, som siden da er blevet repareret på centralværkstederne på Sonnesgade, Augustenborggade eller ved banegården. På billedet ses centralværkstederne nederst til venstre ved Sonnesgade og i det fjerne til højre mellem banegården og havnen.
Billede: Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
1962 - Den støjende jernbane
Jernbanenettet strækker sig ikke bare langt, men også bredt i Aarhus bybillede. Med både hovedspor, transportspor, rangerspor, opstillingsspor og værkstedsdrift kræver jernbanen meget plads og mange ressourcer. Dette resulterer selvfølgelig i mange gener for byens borgere. Støv og støj spreder sig langs sporene, men det er på daværende tidspunkt en lille pris at betale for fremgangen. Størrelsen af jernbanenettet ses her lidt mere jordnært på dette fotografi af jernbanefotografen Sven Otto Rodevang.
Billede: Sven Otto Rodevang; Dansk Jernbanemuseum.
1983 - Faciliteter i foranding
Værkstederne og lokomotivremiserne har, ligesom alt andet, måttet følge med tidens fremskridt. Da DSB’s togflåde skiftede fra kul til diesel i 1954, blev værkstederne omdannet til at kunne servicere de nye litra MY lokomotiver. I flere årtier var de en fast del af det danske toglandskab. Billedet her er fra 1983, blot et år før indførslen af de første danske ellokomotiver.
Billede: Dansk Jernbanemuseum.
1990 - Nye generationer overtager
Da de nye IC3 diesel tog var klar til at blive taget i brug i 1990, var remisen og værkstederne i Aarhus klar til at servicere og reparere dem – og det har de gjort lige siden. Alle gode historier har dog en ende, og det har den også for værkstederne i Sonnesgade og Augustenborggade. Tiderne skifter, og i 2030’erne slutter over 100 års historie, når værkstedsfunktionerne flytter til Logistikparken i Årslev. Det åbner op for nye muligheder og frigiver flere grønne områder, der fremover vil kunne glæde værkstedernes naboer. Desuden sænker det den støv- og støjforurening, som værkstederne og togdriften har skabt i løbet af over hundrede år. Billedet her er fra 1990 og viser intet mindre end tre forskellige lokomotivtyper, der var i brug på daværende tidspunkt.
Billede: Dansk Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
2025 - Fremtiden
Vi har nu været igennem godt 100 års historie om DSB og jernbanen i Aarhus, men hvad med fremtiden?
Ved at nedlægge værkstederne på Sonnesgade og Augustenborggade frigiver vi ikke bare landareal til gavn for Aarhus by og borgere, men også flere tusind kvadratmeter i bygninger. Nogle vil blive revet ned og materialerne genanvendt hvis muligt, andre vil blive renoveret og omdannet til nye formål.
Jernbanen kommer stadigvæk til at være der, men vi vil i samarbejde med Banedanmark og Kommunen arbejde på at få gennemført nogle sporomlægninger, som vil kunne gavne byen, godstrafikken og ikke mindst Letbanen. Det vil kunne give plads til en større bypark og give væsentligt bedre vilkår for Letbanen med flere letbanestop.
Banekvartererne vil åbne op for og skabe et helt nyt byliv, hvor der aldrig er langt til den offentlige transport eller områder med mulighed for sportslige aktiviteter. Det skal være steder, hvor der er plads til alle og mangfoldigheden trives.
Billede: DSB