Eskelunden
Fakta om projektet
Grunden rummer i dag to store olietanke, der har været anvendt til at forsyne de gamle dieseldrevne lokomotiver og fungeret som buffer i tilfælde af kriser. I dag er de tømte, og har ligget ubenyttet hen i mere end 15 år.
Vi foreslår, at de jernarmerede betontanke, der i dag er bevokset med træer, de fjernes og området sammen med kommunens materielgård og genbrugsstation transformeres til et nyt erhvervsområde. Området vil kunne fungere som en flot indgangsportal til Aarhus inden man kommer ind til byen fra syd.
Der vil kunne skabes domicilejendomme med plads til kontor og serviceerhverv. Området ligger ideelt med let adgang til infrastrukturen og uden at skulle trafikbelaste centrum af byen med flere biler.
Området har en særdeles attraktiv beliggenhed – omkranset af naturskønne omgivelser i Eskelunden, festivalpladsen og Ådalen.